Opdateret Mandag 11. januar 2021
Dansk NLP Institut følger regeringens anvisninger.
På nuværende tidspunkt skal man bære mundbind på ungdoms- og voksenuddannelser, når man bevæger sig rundt på uddannelsesinstitutionen.
Elever og kursister skal dog ikke bære mundbind, når de deltager i undervisning.
Undervisere på ungdoms- og voksenuddannelser, der underviser i mere end to klasser/hold i løbet af en dag, skal bære mundbind eller visirer.
Dansk NLP Institut vil gå nogle skridt længere. Vi vælger at udvise rettidigt omhu og samfundssind ved at begrænse holdstørrelser og hold vil blive tildelt ekstra undervisere og lokaler i videst muligt omfang.
Rent praktisk betyder det:
Undervisning og holdtræning
Vi arbejder med at udvide antallet af hold hen over de næste måneder og afholder online undervisning når dette rent praktisk lader sig gøre.
Holdtræninger mellem undervisning søges arrangeret med assistenter, således at disse afvikles virtuelt via
GDPR sikrede platforme f.eks. zoom. Her anvendes ”break out rooms” således de trænende hold kan gå ud i
grupper i bestemte tidsrum og komme tilbage for feedback og dannelse af nye hold.
Mundbind
Der skal bæres mundbind fra indgangsdøren og hen til din stol/plads i undervisningslokalet.
Når du sidder og modtager undervisning eller træner behøver du ikke mundbind på. Når du bevæger dig
rundt i lokalerne, skal du bære mundbind. Vi opfordrer som hidtil at du bevæger dig rundt med behørig
afstand til nærmeste person.
Når du er færdig med undervisning eller går til pause og forlader lokalerne, skal du igen have mundbind på.
Undervisning
Instituttet har siden Covid-19 restriktionerne sikret ekstra rengøring, afspritning og øvrige forholdsmæssige
tiltag. Studerende der har symptomer skal testes og have ”good to go” svar før deltagelse i undervisning. Er
du testet positivt skal du selvsagt i hjemme karantæne.
Alle afbud grundet Covid vil blive noteret således en gæsteplads ved første mulige lejlighed kan blive tilbudt.
Skriv gerne til post@dansknlp.dk herom.
Kontoret er åbent, hvormed der er mulighed for henvendelse vedr.
uddannelserne. Se mere her: https://www.dansknlp.dk/saerlig-info-moede/
Vi holder øje med myndighedernes udmeldinger og opdaterer løbende.
De bedste hilsener
Dansk NLP Institut
70101170
nlp@dansknlp.dk