Bliv ringet op

    Bliv ringet op

    Har du brug for hjælp til at vælge uddannelse?

    Hvilken afdeling er nærmest dig?

      Vi er her for at hjælpe dig.
      Skriv til os og vi vender tilbage snarest muligt.

      Sådan får du kontrol over din coronaangst

      • Annegrethe Williams
      • 23. november, 2021
      NLP Psykoterapeut, MPF & NLP Coach, ICF
      Læs mere om Annegrethe Williams

      Endnu en vinter med Corona

      Endnu en vinter med uro og coronabekymring står for døren. 

      Coronapandemien og frygten for en potentiel dødelig, smitsom sygdom er stadig en ny og fremmed situation for os alle. Tilsyneladende er vi nu i 3. bølge og hos nogle er det med til at få angsten til at blusse op – igen!

      Hvis du som mange andre mærker stress og angst over coronaen, der endnu engang svinger pisken over os, er der råd at hente. Vi kan give dig gode råd til at få styr på corona-angsten, hvad enten den lige nu banker på døren eller er en gammel kending.

      Frygten for det, vi ikke ved noget om

      Inden vi går i gang med de gode råd, er det nyttigt at vide følgende:

      ”Alt det vi ikke ved noget om” skal vi være bange for. Det er en indbygget urgammel mekanisme i vores frygtcenter i hjernen og formålet er at sikre vores og artens overlevelse.

      Når man er bange for Corona er det egentlig ikke Corona, man er bange for. Man er bange for at blive smittet og dø. Man kan også være bange for at smitte andre, så de dør. Helt eksistentielt er vi allesammen bange for at dø, bange for ensomheden, bange for meningsløsheden og bange for at træffe valg, ja for tænk nu, hvis man traf det forkerte valg!

      Når vi kender til det helt grundlæggende i menneskers hjerne, er vi godt i gang med at afdække strategien til, hvordan angsten får lov til at stikke af med os! Når frygtcenteret i vores hjerne bliver aktiveret – overaktiveret er måske der, hvor ubehaget er allerværst! Vores gamle hjerne – der hvor frygtcenteret er placeret, kan ikke kende forskel på om det er en reel trussel, eller noget der sker i fantasien. Følelsen er den samme. 

      På den måde kan vi blive smittet og dø mange gange om dagen, selv om det slet ikke sker i virkeligheden!

      Lær at håndtere din coronaangst

      Angst eller frygt handler grundlæggende om overlevelse. Når det er sagt er der mange måder at overleve på og lever du i angst og frygt, kan vi helt glemme at leve livet!

      Vær opmærksom på, at angst og frygt smitter og den smittekæde er vigtig at få brudt. Måden man bryder den form for smittekæde er gennem afdækning af strategien, der fører til ubehag og lave de fornødne justeringer til mere behag og angstdæmpende strategi, noget NLP psykoterapeuter i høj grad arbejder med. 

      Håndtering af følelser som frygt og angst herunder sygdomsangst, er noget vi får NLP værktøjer til allerede på 1. året – NLP Practitioner uddannelsen.

      Vi skal alle dø og ingen ved helt hvornår og hvordan, det er et grundvilkår, derfor er det nyttigt at forholde sig til sin død og måske få konkretiseret, hvad der potentielt kan ske i fremtiden og undersøge nærmere hvordan man bærer sig ad med at tro, at det er det, der sker?

      Sygdomsangst i forbindelse med Corona kan være forbundet med noget helt andet

      Sygdomsangst kan også handle om uforløste traumer, oplevelser fra tidligere, hvor man oplevede ubehag forbundet med egen eller andres sygdom og andres død! 

      Da vores gamle hjerne forholder sig til nuet, kan den tro, at det der skete dengang sker lige nu – ved noget der ligner til forveksling – det man kalder objektbinding eller ankring. 

      Det er noget studerende på 1. året – NLP Practitioner uddannelsen bliver præsenteret for og bygger videre på senere på uddannelsen. 

      Sygdomsangst er noget NLP Psykoterapeuter kan hjælpe med.

      Fokuser på noget beroligende

      Sociale medier og medierne i det hele taget har også en stor andel i coronaangsten; de voldsomme billeder eller filmklip af mennesker, der lider og dør af corona, printer sig i vores hjerne. Derfor handler det om at være bevidst om de sanseindtryk vi bombarderer vores hjerne med.

      At forpeste hjernen med det ene skrækscenarie eller det andet udvikler frygtcenteret og gør problemet større. 

      Fokuser hellere på noget, der beroliger din hjerne gennem dine sanser; dine øjne, dine ører og din krop – det er med til at dæmpe coronaangst og andre former for angst i det hele taget.