Bliv ringet op
Bliv ringet op

Har du brug for hjælp til at vælge uddannelse?

Vi er her for at hjælpe dig.
Skriv til os og vi vender tilbage snarest muligt.

Kom styrket gennem krisen

  • Annegrethe Williams
  • 7. april, 2020
NLP Psykoterapeut, MPF & NLP Coach, ICF
Læs mere om Annegrethe Williams

Kom styrket gennem krisen

Coronavirussen har udløst en verdensomspændende krise. Det er nu vi skal stå sammen og handle fornuftigt. 

Men hvordan handler man fornuftigt? Og hvad sker der, når angsten stikker af med os? Når følelserne stikker af med os, lukker fornuften ned. Danmark lukkede ned den 10. marts 2020 og det var en fornuftig beslutning. Nu skal vi stå sammen, være ansvarlige og udvise samfundssind – angsten må overvindes. 

Hvad er en krise og hvordan rammer angst? Hvad kendetegner en krise? 

  • ‘’Jeg står i en ny situation – jeg har stort set ingen erfaring med det her!’’ Det nye og ukendte er automatisk farligt (formålet med frygt er overlevelse) 
  • ‘’Jeg ved ikke helt hvad jeg skal stille op’’ Men jeg gør det bedste jeg har lært. 
  • ‘’Jeg kan fejle og træffe forkerte beslutninger’’ Det er et vilkår
  • ‘’Jeg kan lære noget nyt om mig selv og mine medmennesker’’ Det er ofte det, der sker i krisesituationer 
  • ‘’Jeg kan lære noget nyt om situationen og den verden jeg lever i’’  Det er igen ofte det, der sker i krisesituationer 
  • ‘’Når der er krise, handler det om at stå sammen’’  – uden at stå for tæt i denne Coronakrise!

 

For at træffe fornuftige beslutninger, er det vigtigt at være rolig og fattet. Når vi er rolige og fattede, får vi adgang til den fornuftige og meningsskabende del af vores hjerne. 

Træffer vi derimod beslutninger baseret på frygt og angst, bliver det ofte kortsigtede, egoistiske løsninger, hvor man i kampens hede overser konsekvenser og helheden. De oversete konsekvenser kommer ofte til at vise sig på den lange bane. Og så kan man ærgre sig.

 

Effektive redskaber til håndtering af kriser

Hvordan udskifter man så frygt og angst med ro og tryghed, så man får mulighed for at træffe gode beslutninger og handle med fornuft?   

  1. Sæt fokus på fakta: Hvad er situationen? Hvad ved du? Hvad er vilkårene? Hvad har du styr på? Hvad skal undersøges nærmere? Hvad har du indflydelse på? Dét i sig selv giver overblik, ro og tryghed.
  2. Hvad ønsker du for dig selv, din familie og dine medmennesker og hvorfor det er vigtigt?
  3. Hvad kan du gøre? Hvilke løsninger og handlemuligheder har du? Hvad vil du med stor sandsynlighed lykkedes med at gøre? Hvad vælger du at gøre og i hvilken rækkefølge? 
  4. Når du ved hvad vi helt konkret skal gøre og ved hvorfor og hvornår du gør det, giver det ro, tryghed og fornuftig handlekraft.

 

Vi ved selvfølgelig ikke det hele på forhånd. Og selvfølgelig kan vi fejle. Vi lærer typisk en masse af de fejl vi begår og de kriser vi oplever gennem hele livet – når der er krise, er der både fare på færde og nye muligheder. 

Håndtering af kriser, sorg og traumer er en del af pensum på 2. året – NLP Master Practitioner-uddannelsen. Når man starter på 2. året har man allerede på 1. året fået en værktøjskasse fuld af effektive kommunikations- og forandringsværktøjer i form af NLP-processer. NLP processerne er blevet trænet godt og grundigt, så man er godt rustet til at håndtere kriser og konflikter på mest effektiv vis.