Bliv ringet op
Bliv ringet op

Har du brug for hjælp til at vælge uddannelse?

Vi er her for at hjælpe dig.
Skriv til os og vi vender tilbage snarest muligt.

Frygt smitter som virus!

  • Annegrethe Williams
  • 12. marts, 2020
NLP Psykoterapeut, MPF & NLP Coach, ICF
Læs mere om Annegrethe Williams

Frygt smitter som virus!  

___________________________________

Frygt fylder rigtigt meget for tiden med pandemien Coronavirus – COVID-19. Corona virussen smitter som andre vira og rammer især dem, som er særligt udsatte i forvejen. Det samme gør sig gældende for frygt. Frygt er en følelse, der ligesom andre følelser smitter og især rammer dem, der er særligt udsatte i forvejen. 

Men hvem er særligt udsat for frygt? 

Ja børn er særligt udsat for frygt, fordi deres hjerner endnu ikke er fuldt udviklet. Derfor har børn særligt brug for voksne, der med overblik, ro og empati kan hjælpe dem med at finde en god måde at håndtere frygten, så frygten ikke stikker af med dem og får lov til at sprede sig og smitte andre! 

Hvordan håndterer man frygt? 

Det handler om at møde barnet med forståelse og empati. Det handler om at lytte til barnet og anerkende barnets tanker og det ubehag, som barnet oplever. Den voksne kan spejle barnet ved at fortælle, at voksne også kan være bange – frygt er en helt naturlig følelse, der har til formål at sikre, at vi overlever. Den samhørighed der opstår i det empatiske møde, giver tryghed og ro. Trygheden og roen rammer især, når den voksne udtrykker sig klart og tydeligt med ro i stemmen og ro i kroppen. En voksen, der melder klart ud: 

  • Det er sådan lige nu – baseret på fakta. 
  • Det løser sig, når vi gør på denne måde!

Et lederskab, der giver ro, håb og handlekraft med fornuft

Breaking news: DANMARK LUKKER NED! Sådan så nyhederne ud den 10. marts, mens vi alle sad klistret til skærmen for at se, hvad der nu skulle ske med vores land. 

Statsminister Mette Frederiksen gjorde det godt i den måde hun kommunikerede til den danske befolkning – lige på nær hendes måde at udtrykke sig med negationer. Vores sind hører ikke ordet ‘ikke’, så når Mette Frederiksen siger ”Vi har ikke fødevarekrise”, så hører vi mennesker kun: Vi har fødevarekrise! og styrter afsted til Netto for at handle toiletpapir. Statsministeren lagde dog ud i sin tale med at menneskeliggøre sig selv og andre ved at sige: ‘’Vi kommer til at lave fejl og jeg kommer til at lave fejl i denne her situation.’’     

Som statsminister, som leder og som voksen handler det om at være autentisk, gå forrest og vise vejen. Det man ved, det man har lært og det man har lært at håndtere, kan man videregive til børn og andre! Uanset om det er håndtering af den måde vi kommunikerer med hinanden, håndtering virus, håndtering af frygt eller angst eller noget helt andet. Kompetencer i form af ro og overblik avler mere kompetence i form af ro og overblik.   

NLP handler om effektive kommunikations- og forandringsprocesser, der hjælper med at skabe samstemmighed i ord, tone og krop. Samstemmighed i krop og sind. Samstemmighed i sanser, følelser og det som giver mening. NLP har fokus på det sunde og velfungerende og fokus på de rollemodeller, der har succes og opnår sine mål. Rollemodeller kan vi lære af uanset om det er forbilleder, medmennesker, psykoterapeuter, coaches og/eller ledere, der skaber gode resultater.