Bliv ringet op
Bliv ringet op

Har du brug for hjælp til at vælge uddannelse?

Vi er her for at hjælpe dig.
Skriv til os og vi vender tilbage snarest muligt.

Coronokrisen – set med helikopterbriller på

  • Bente Taagholt
  • 4. juni, 2020
Intensiv sygeplejerske, tillidsrepræsentant og NLP uddannede Bente Taagholt,
Læs mere om Bente Taagholt

Et oplæg til refleksion og nye indsigter

I krisetider opstår nye muligheder – på godt og på ondt. Vi tager en tur op i helikopteren, zoomer ud og ser, hvad vi egentlig har lært af pandemien indtil videre.  

Krisens fire faser ifølge Johan Cullberg, svensk psykiater og professor  

Fase 1: Chokfasen

I februar 2020 udtalte vores sundhedsminister, at der var konstateret Coronavirus i Kina, men der er langt derfra og til Danmark. Vi som myndigheder følger med, men der er ingen grund til bekymring. I denne fase aktiveres strudsereaktionen. Strudsen er kendt for at stikke sit hoved i jorden, hvis den vil gemme sig for farer. Det er lidt det samme med os mennesker. Hvis vi bare lader som ingenting, så forsvinder det nok af sig selv, tænker vi. Vi forsøger at benægte realiteterne. Sådan beskriver Johan Culberg menneskets første reaktion i Chokfasen. Krybdyrhjernen har kommanderet FRYS. Vi bliver handlingslammede. 

Den 27. februar blev den første dansker smittet – myndighederne gik i krig mod Corona. Samfundet gik i venteposition – hvad kommer det her til at betyde?

Fase 2: Reaktionsfasen

Den 11. marts lukkede Danmark ned – Coronavirus havde gjort sit indtog, og vi som samfund og som individer frygtede for italienske tilstande. Retorikken aktiverer vores krybdyrhjerne, der lynhurtigt og uden for vores bevidsthed vælger, om det er en kæmp, flygt eller frys reaktion. Her er det krybdyrhjernen, som tænker, hvilken reaktion, der er den mest gunstige. Valget er truffet. Der blæses til kamp mod Corona. Men hvordan går man til kamp mod noget ukendt og usynligt? Dét i sig selv skaber frygt. Kampen mod den usynlige fjende er skræmmende. Samtidig aktiverer krigsretorikken kæmp-reaktionen fra krybdyrhjernen. Dét i sig selv er naturligvis modstridende og forvirrende. 

Sundhedsmyndighederne har brugt tiden mellem 27. februar og 11. marts til at få overblik over antallet af intensivpladser i Danmark, og nok så væsentligt: antallet af respiratorer. Beskrivelserne fra Italien, Spanien og Østrig skræmte og foruroligede ikke bare myndighederne, men også os som individer. 

Myndighederne begyndte at opbygge lagre af værnemidler, Statens Serum Institut begyndte at teste og vejlede i, hvornår det er rigtigt og påkrævet at anvende de forskellige typer af værnemidler. Samtidig har de forskellige sundhedsmyndigheder været i dialog med det politiske system. Hvad er det rigtige at gøre hvornår, hvordan vejleder WHO og hvad skal taktikken være i Danmark? Myndighederne er i reaktionsfasen.

Den 11. marts, umiddelbart efter Mette Frederiksens tale, tog Familien Danmark på hamstringstogt efter gær og toiletpapir. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg vil tillade mig at gætte: brød er en basisvare i vores kost, derfor bliver gær vigtigt. Toiletpapir er også en basisvare, og måske mange ubevidst forbinder virus og diaré. Samtidig er det en relativ uskyldig vare at hamstre. Men det at hamstre og bygge forråd er en primitiv måde at forsøge at generobre kontrollen over noget, som vi rationelt ikke kan kontrollere. Vi forsøger at bearbejde den information, vi netop har fået, og få kontrol over noget, vi ikke kan kontrollere. Den almindelige dansker er gået ind i Reaktionsfasen. 

Fase 3: Bearbejdningsfasen

Hvordan lever vi som samfund, familier og individer med Corona? Nu er virussen her. Vi har benægtet og vi har kæmpet. Nu skal vi til at leve med den. Her blev ‘sammen hver for sig’ vores nye motto. Det er selvmodsigende og giver anledning til både negative konsekvenser og positive udfald. Vi ser nærmere på nogle af dem:  

Negative konsekvenser

Pludselig skulle familien vænne sig til at være sammen 24/7. Her blev hjemmearbejde og hjemmeskole en del af en ny hverdag. Normalt har hvert familiemedlem sin egen dagligdag med arbejde, skole, fritidsinteresser, osv. Her skulle familien vænne sig til at være meget mere sammen end normalt. Det giver anledning til mange konflikter og i de værste tilfælde også vold i hjemmet.    

For de psykisk sårbare har det været en svær tid og er det stadig. Angst provokeres af myndighedernes forskellige udmeldinger omkring eksempelvis teststrategier, forbud og anvendelse af værnemidler. Også medierne har haft en særlig negativ virkning med hård retorik og sensationsnyheder. 

For de forskellige aldersgrupper rammer krisen på individuelle områder. For unge kan nedlukningen medføre en udviklingskrise i identitetsdannelsen. De har ikke mulighed for at komme ud og prøve livet. 

For de ældre har nedlukningen betydet isolation og hudsult. De er blevet nægtet det vigtige samvær med familie og venner. I livets efterår, hvor enden måske ikke er så fjern, kan det betyde en ensom afsked med livet. 

I takt med at der blev mindre at give sig til, steg tilstedeværelsen på de sociale medier. Her kunne vi stifte bekendtskab med det såkaldte Corona ”politi”. Her blev det nemt at dømme andre på deres handlinger og sprede om sig med misinformation og holdninger.  

Positive udfald 

Midt i krisen blomstrer nye muligheder. Her fandt vi nye måder at være sammen på – hver for sig. De digitale møder blev populære, når venner og familie skulle samles. 

Også hjemmearbejdspladsen nød godt af de digitale møder, hvor det blev muligt at møde kollegaer på afstand. Da hjemmet nu skulle rumme både et familieliv, en (eller flere) arbejdspladser og en skole, gav det ligeledes et tættere sammenhold forældre og børn imellem. Mange forældre skulle vænne sig til rollen som lærer og pædagog, hvilket har ført til en øget respekt for faget og de mennesker, der hver dag bestrider det. 

I takt med at (næsten) alle var hjemme hele tiden, faldt antallet af indbrud markant. Mens alle alligevel var hjemme blev tiden brugt på nye interesser. Det kunne ses tydeligt i faldet af betting og druk – færre gamblede og flere blev ædru. I stedet blev tiden blandt andet brugt på nye idrætsformer, nu hvor alle sportsforeninger og fitnesscentre alligevel var lukket ned. Også miljøet har nydt godt af en pause fra mennesker. Mindre luft- og vandforurening er blot nogle af de positive klimaaftryk, som krisen har sat. 

Fase 4: Nyorienteringsfasen

samfundsniveau 

Samfundet skulle omstille sig på, at det nye normale blev en del af arbejdet. For langt de fleste arbejdspladser indebar det blandt andet nye ferieformer, hjemmearbejdspladser og nye måder at holde møder på. Arbejdsstrukturen ændrede sig med større økonomisk usikkerhed, men med mere fleksibilitet mellem arbejde og privatliv.  

På familie/individniveau

For familien og individet har omstillingen til hjemmearbejde resulteret i mere frihed, f.eks. til flere naturoplevelser mellem arbejdet og hjemmeskolen. Flere har fået øjnene op for naturens glæder samt kreative hobbyprojekter. 

Vores adfærd blev generelt præget af de ændrede samfundsforhold. Også i forhold til vores omgivelser er der sket et skift. Vi har fået større bevidsthed om hygiejne, vi er blevet mere kildekritiske og vælger/fravælger nyheder. Bevidstheden om, hvad vi selv har indflydelse på og kan ændre er blevet langt højere hos individet. Du har frihed til selv at vælge hvem og hvad, du har tillid til.

Hvad har vi lært af det hele?

Når du tænker tilbage til februar måned i år eller måske før det, og sammenligner med dit liv nu; hvad har du så lært af pandemien? Er der noget, som du vil tage med dig videre og gøre til en fast del af din hverdag? Måske overvejer du en fast hjemmearbejdsplads eller nye fritidsinteresser. Uanset hvad nedlukningen har haft af positive eller negative konsekvenser for dig, har du helt sikkert lært noget, der er værd at tage med videre herfra.

Verden i helhed har måske lært, at vi skal passe bedre på hinanden og miljøet. Set oppefra er vores samfund blot en lille del af den store planet, jorden. Alligevel nytter det, når vi står sammen – også selvom vi er adskilt af geografiske afstande. 

Lad os tage et kig oppefra og finde ud af, hvor vi kan gøre en forskel – både hos os selv, men også for samfundet og verden.

Vi står sammen hver for sig ☺