Skolepædagogen: Hurtigere og mere professionel til mit arbejde

Skrevet af Mark Willimas den 6. juni 2013

Mette Jørgensen, 45 år, pædagog ift. psykosociale problemer i folkeskolenMetteJørgensenWeb

Jeg startede for 2 år siden med NLP-uddannelsen, fordi jeg gerne hele tiden vil være i bevægelse, både arbejdsmæssigt og privat.

Jeg har en pædagogisk diplomuddannelse (PD) i supervision og vejledning, og noget af det, der sker, er, at mit job bliver stadig bredere – og mere ud af huset. Fra at handle om enkeltsamtaler drejer det sig i stigende grad om grupper og teams, lærere og forældre. Jeg havde tænkt på familieterapeut-uddannelsen pga. min voksende kontaktflade til familier, men min leder undersøgte sine NLP-kontakter, og det er jeg meget glad for i dag. Jeg vil meget gerne fortsætte uddannelsen, og min arbejdsplads har givet mig lov til at gå hele vejen, så jeg kan færdiggøre min uddannelse som psykoterapeut.

Jeg er blevet skarpere til mit arbejde. Jeg vidste i forvejen meget om kommunikation og kendte behandler-teknikker, der virker, men NLP-modellerne har gjort mig hurtigere og mere professionel. Jeg er blevet bedre til at identificere de problemer, der skal løses. Og jeg har fået nemmere ved at finde retningen for processen, både i enkelt- og i gruppesammenhænge.

Og så er uddannelsen på Dansk NLP Institut jo også uløseligt forbundet med selvudvikling, og det er selvfølgelig en vigtig del. Vi kommer tæt ind under huden på hinanden herinde, og det er rigtig godt.