Bliv ringet op

    Bliv ringet op

    Har du brug for hjælp til at vælge uddannelse?

    Hvilken afdeling er nærmest dig?

      Vi er her for at hjælpe dig.
      Skriv til os og vi vender tilbage snarest muligt.

      Psykoterapi og personlighed

      • Annegrethe Williams
      • 16. maj, 2017
      NLP Psykoterapeut, MPF & NLP Coach, ICF
      Læs mere om Annegrethe Williams

      Psykologi som videnskab indeholder forskellige måder at forstå menneskets personlighed på. Nogle forstår menneskets personlighed som relativ stabil, mens andre ser personligheden som en størrelse, der i høj grad ændrer sig i kraft af den kontekst, som vi mennesker indgår i.

      Personlighedstest

      En måde at forstå personlighed på er, at den betegner et menneskes temperament og karaktertræk og at personligheden er noget, som er relativt stabilt over tid og sted. Det er en forståelse, som blandt andet kommer til udtryk i vores arbejdsmarked, hvor flere og flere virksomheder anvender personlighedstest til rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere. Virksomhederne forstår altså personlighed, som noget relativt stabilt over tid og sted. De bruger testresultaterne som en måde at nuancere billedet af ansøgeren og til vurdering af, hvordan ansøgeren vil passe ind i et specifikt team eller i det hele taget som et springbræt til selve ansættelsessamtalen.

      Et eksempel på en personlighedstest, som nogle virksomheder bruger i dag, er NEO PI R. Det er en personlighedstest, som består af 240 spørgsmål og som bygger på fem-faktor-modellen. Det vil sige, at testen bygger på den overbevisning, at menneskets personlighed kan beskrives ved fem fremtrædende karaktertræk, som fx. introvert eller ekstrovert.

      Personlighed som kontekstafhængig

      På vores psykoterapeutuddannelse er vi også optaget af personlighed og de forskellige måder at forstå personlighed på. Det er vi med afsæt i forskellige teoretikere, både klassiske og nyere.

      Vi finder særligt ét perspektiv interessant, nemlig at se på menneskets personlighed som en mere flydende og mere kontekstafhængig størrelse. Mange forskere er i højere grad end tidligere optaget af, at mennesket tilpasser sig den sammenhæng, som det indgår i. Ud fra den betragtning kan vi justere vores personlighed afhængigt af vores omgivelser – nogle gange med det formål at fremtræde på en bestemt måde i andres øjne.

      Ser vi på personlighedstesten, så kan vi ud fra denne mere kontekstorienterede forståelse af personlighed stille spørgsmålstegn ved, hvad det egentlig er for viden, der produceres i testsituationen. Er det reliable resultater? eller vil den samme person kunne få forskellige resultater over tid? Det er i hvert fald interessant at overveje, hvilken betydning faktorer som søvn, relationer, motiver, behandleren, humør mm. kan gøre ved personlighedstestens resultater og dermed også i hvor høj grad en virksomhed kan regne med testresultaterne.

      Kan psykoterapi så ændre min personlighed?

      Svaret er ikke enkelt og afhænger, som allerede nævnt, af øjnene, der ser. Ud fra den kontekstorienterede forståelse af personligheden er vi i stand til at tilpasse os eller over tid ændre vores personlighed. Det kan blandt andet ske gennem psykoterapi, hvor det er muligt at arbejde med dele af personligheden med henblik på udvikling eller ændring til mere hensigtsmæssig adfærd i dagligdagen på arbejdet og privat.

      Andre vil sige, at vi med årene udvikler nogle forholdsvis stabile karaktertræk på tværs af kontekster og som kan være mere eller mindre synlige afhængig af konteksten. Derfor vil nogle mene, at en ændring af personligheden vil kræve hårdt arbejde, men at det dog er muligt at udvikle sig gennem et forløb hos en psykoterapeut.

      Men hvorfor er vi overhoved optaget af personlighed? Det kan der være flere grunde til, men hvad mange ikke ved, er, at personligheden faktisk hænger sammen med vores psykiske helbred. Forskning peger nemlig på, at mennesker med en sammenhængende og stabil personlighed over tid og sted generelt har et bedre psykisk helbred end andre mennesker, hvis liv og personlighed præges af mange ændringer og uoverensstemmelser over tid og sted. Kroppen og sindet har altså bedst af, at vi mennesker er forholdsvis konsistente i forskellige sammenhænge. Konsistens i form af øget selvværd, klar, tydelig og ærlig kommunikation er blandt andet det en veluddannet psykoterapeut kan hjælpe med.

      På vores psykoterapeut uddannelse diskuterer vi emner som personlighed og andre komplekse og flertydige områder inden for menneskets psyke.

      Afhængighed & misbrug - den pårørendes rolle
      Det sværeste er følelsen af afmagt. Man har gjort alt, man har været sød, hård, pædagogisk, man har ‘ikke’ gjort noget, og den med afhængighed er stadigvæk afhængig. Det er forbundet med en masse følelser, både afmagt og en vente-sorg. Håbet kan gå over i håbløshed, og man kan som pårørende sidde med mange af de samme følelser som den med afhængighed har - håbløshed, magtesløshed og afmagt.
      Traume & afhængighed
      Afhængighed har en intention, og den er positivt orienteret. Afhængig adfærd kan derfor forstås som menneskes forsøg på at opfylde umødte behov. Så hvad er det så for et rum der bliver skabt for den afhængige og hvordan kan NLP terapeuter hjælpe klienter med afhængig adfærd til at forstå hvilke umødte behov afhængigheden dækker over? Og hvordan går det i praksis til at de samme traumer går i social arv?
      Voksne børn af misbrugere - utilregnelighedens angst
      “Jeg har gennem årene erfaret at alle med misbrug bærer på en form for bagage, typisk en form for forsømmelse eller traume. Mange af dem, der er misbrugere, er vokset op i familier med misbrug enten i form af stoffer eller alkohol. Jeg tror på, at vi kan reducere generationel overførsel af misbrug ved at hjælpe voksne børn af misbrugere til at forstå dynamikkerne af at have opvokset under sådanne vilkår.” - Jane Strandgaard, Socialrådgiver, psykoterapeut og foredragsholder
      Social angst - fobi for mennesker
      Social angst - fobi for mennesker “Hvorfor kigger de sådan på mig? Hun kan sikkert se, at jeg er rød i ansigtet! Jeg har det varmt, nu får jeg det endnu varmere. Jeg føler jeg skal kaste op, alle kan se at jeg ser underlig ud. Jeg vil bare gerne hjem nu.” Lyder det bekendt? De fleste af os kan nok nikke genkendende til at have haft det sådan i løbet af vores liv. Dette betyder ikke nødvendigvis at vi har social angst, da det i afstemte mængder relateret til specifikke scenarier kan være et udtryk for almindelig generthed eller præstationsangst. Så hvad er forskellen på dette og social angst?
      ‘Os’ og ‘dem’ - forståelse af konflikter
      Det ligger i vores levende natur at inddele os i grupper – især når magtrelationer ikke er på plads. Når magtrelationer ikke er på plads, er vi mere tilbøjelige til at skabe en ‘os’ og ‘dem’ mentalitet, idet det ligger naturligt for os som mennesker at indtage magtpositioner, der ikke er besatte. På denne måde kommer vi til at gøre os fremmede for hinanden, og konflikter kan opstå. Samtidig, er vi alle som mennesker, drevet af at være en del af et fællesskab; at høre til, og at kunne spejle sig i en gruppe. Især i denne tid er der mange klare eksempler på personer der har inddelt sig efter ‘os’ og ‘dem’, hvilket både synes logisk med afsæt i hvordan magt fordeles og tages, og samtidig uforståeligt, når det, der synes at være allermest brug for, er sammenhold.
      NLP: autenticitet og inklusion i fællesskaber
      Hos NLP medfører en forståelse af vores 'downloads' at vi kan at hvile i vores principper på en måde hvor vi ikke kræver at andre begrænser deres principper for at tilgodese os. Forstår vi hvor vores downloads kommer fra, er vi i stand til både at forstå os selv som mennesker, forstå de mennesker der har været med til at forme vores downloads, og placere gamle downloads på hylder der giver os friheden til at regulere os selv i nuet, med nye ‘uploads’, - så vi kan handle ud fra det menneske vi ønsker at være, overfor de mennesker vi møder i dag.
      Digital narko: Hvad sker der med os og vores relationer, når smartphones skaber afhængighed?
      I øjeblikket er læge og forfatter, Imran Rashid, på en mission, der går under hashtagget #erderenvoksentilstede. En mission, der sætter fokus på implementeringen af smartphones i børns liv og brugen af sociale medier. Noget, der er som at placere et barn på en cykel og sende det ud i trafikken uden cykelhjelm og færdselsregler. Men hvorfor drages vi af telefoner og de sociale medier – og hvorfor taler man om digital narko?
      Sådan skaber du psykologisk tryghed, som er så vigtigt i alle menneskelige relationer
      Psykologisk tryghed på arbejdspladser er blevet et moderne fænomen, særligt på grund af den amerikanske forsker og professor Amy Edmondson. Men uanset om det er i familien, i parforholdet, på arbejdspladsen, i vennegruppen eller i sig selv, er psykologisk tryghed alfa og omega for at skabe psykisk sundhed og velvære.
      At føle sig god nok som man er
      Rationelt kan vi godt blive enige om, at man er god nok, som man er. Følelsesmæssigt kan det virke anderledes. Bliver vi præget eller opdraget i en kultur, der fokuserer på at rose det perfekte, gode og smukke, kan det have en negativ effekt. Tvivlen på sig selv, følelsen af ikke at være okay med den, man er, skammen over at indeholde andet end perfekthed. Hvordan kan man så være god nok?
      Udvikling af egentillid - det skal nok gå altsammen
      Egentillid er evnen til at turde at træffe de autentiske vælg. Der er så meget, vi kan bekymre os om. Vi kan også vælge at sætte fokus på det, som fungerer og det, som gør os glade. Der er så meget, vi kan tilstræbe og leve op til. Der er så meget, vi kan præstere; præstere til tider i en sådan grad, at vi bliver stressede, bekymrede, angste, deprimerede, tilbagetrukne og ensomme. At vælge ud fra ting vi 'bør' gøre, kan være et sikkerhedsnet der sikrer os mod ikke at 'vælge forkert', der er dog bare ikke sikkert at det er det der gør os glade. Udvikling af egentillid kan give os trygheden til at træffe autentiske og egenrådige valg, og give os autonomien tilbage til at vælge til og fra i vores eget liv.