Underviseren: Et enestående og præcist kommunikationsværktøj på alle planer

Skrevet af Mark Willimas den 6. juni 2013

Hans Jørgen Svendsen, underviserHJSweb

Som virksomhedskonsulent blev jeg i 2004 spurgt, om jeg underviste i NLP. Dengang kendte jeg ikke til NLP, men forespørgslen gjorde mig nysgerrig. 5 år senere bestod jeg så psykoterapeuteksamen. Og jeg har senere suppleret den med supervisoruddannelsen. At uddannelsen blev på Dansk NLP Institut skyldes, at dette var institutionen, der efter min vurdering havde det bedste faglige og etiske fundament.

For mig har det været en rejse i personlig udvikling, som hverken min pædagogiske uddannelse eller min skolelederuddannelse kan leve op til.

Jeg har fået øjnene op for, at det er mig, der er herre i mit eget liv, samtidig med at jeg har tilegnet mig faglig og teoretisk viden, der – for mig – får NLP’s metoder og teoretiske tænkning til at fungere som et enestående og præcist kommunikationsværktøj på alle niveauer. Det har jeg haft stor nytte af i de arbejdssituationer, hvor jeg har fungeret som vejleder og underviser i forhold til karriereplanlægning. Ud over kommunikationsdelen opnår jeg i mit terapeutiske arbejde stor effekt ved brug af NLP’s afdækningsværktøjer. De gør det muligt for mig hurtigt og præcist at skabe overblik og tilrettelægge et relevant terapeutisk forløb for den enkelte klient.

NLP-uddannelsen har for mig åbnet dørene for nye perspektiveringer i min tilgang til og forståelse af verden omkring mig.