|
Den NLP Psykoterapeutiske uddannelse

På Dansk NLP Institut A/S udbyder vi en helstøbt, professionel og anerkendt 4 årig NLP Psykoterapeut uddannelse.
Uddannelsens opbygning Uddannelsen påbegyndes med den 2 årige grunduddannelse, som er en NLP Practitioner og NLP Master Practitioner uddannelse.
På grunduddannelsens 1. og 2. år sikres et grundlæggende fundament for kommunikation og indsigt i NLPt som metode. Der præsenteres en del virkemidler, som har stor terapeutisk effekt.
3. år bygger på de elementer som en professionel NLP Psykoterapeut skal kunne håndtere i mødet med klienterne.
4. år er afslutningen af uddannelsen til NLP Psykoterapeut. Endelig eksamen kan først aflægges efter opfyldelse af kriterier om gennemført færdighedstræning, selverfaring, klinisk erfaring, supervision mv.
Uddannelsens målgruppe Uddannelsen henvender sig til dem, der ønsker at anvende NLP som terapeutisk værktøj i en professionel relation til klienter og som fagligt har brug for at kunne tilbyde andre muligheder for forandringer.
NLP Psykoterapeut uddannelsen er også velegnet som supplement til uddannelser indenfor sociale og sundhedsorienterede fag.
Uddannelsen starter med selvudvikling og opbygger gradvist over de 4 uddannelsesår kompetencer og færdigheder, der kvalificerer den enkelte som NLP Psykoterapeut.
Optagelseskrav på NLP Psykoterapeut uddannelsen På tilmeldingsskemaet tilkendegives ønske om optagelse på NLP Psykoterapeut uddannelsen. Optagelse kræver, at du mindst er fyldt 25 år ved uddannelsens start. Deruover skal du have en social-, sundheds- eller pædagogisk 3-årig videregående uddannelse, med minimum 3 års erfaring. Instituttet kan med udgangspunkt i en konkret vurdering dispensere fra optagelseskravene. Motiveret ansøgning om dispensation vedlægges ansøgning om optagelse på psykoterapeutuddannelsen. I dispensationen vil der blive lagt vægt på, at du f.eks. har
- en uddannelse på tilsvarende niveau (minimum 3-årig videregående uddannelse)
- gennem erhvervserfaring, hjælpe/støttearbejde eller andre aktiviteter kan dokumentere en væsentlig erfaring i arbejde med andre mennesker.
- personlige egenskaber og kvaliteter, der retter sig mod arbejde med klienter
Anerkendelse som NLP Psykoterapeut
- Uddannelsen på Dansk NLP Institut A/S er godkendt af Sammenslutningen af Psykoterapeutiske Uddannelsesinstitutioner i Danmark (SPUD). Standarder, regler og etik gældende for SPUD's medlemmer følges derfor nøje.
- Uddannelsen er endvidere godkendt af European Association for Psycotherapy (EAP) samt European Association for NLPtheraphy (EANLPt).
- Dansk NLP Institut er optaget i Psykoterapeut Foreningen. NLP Psykoterapeuter kan optages i Psykoterapeut Foreningen, forudsat at de har en social-, sundheds- eller pædagogisk grunduddannelse eller har arbejdsmæssig erfaring og efteruddannelse indenfor dette felt.
- Endvidere er Dansk NLP Institut underlagt evaluering fra Reflektor med 12 kriterier, udarbejdet og anerkendt fra Social-, Sundheds-, og undervisningsministeriet.
Uddannelsens indhold Grunduddannelsen udgør en NLP Practitioner uddannelse samt den professionelle NLP Master Practitioner uddannelse.
3. uddannelsesår
På 3. uddannelsesår arbejder du med:
- Børn, tegninger og metaforer, genogrammer og søskenderække
- Familier og systemer
- Tidslinier og emotionelle mønstre og strategier
- Dysfunktionelle familier og Milton-modellen
- Par, mænd og kvinder
- Socialpsykologiske teorier, påvirkninger, den sociale repræsentation og personlighedsdannelse
- Overbevisningsmønstre og ressourcer
Uddannelsesåret indebærer samtidig en fordybelse af grunduddannelsens forskellige elementer.
3. uddannelsesår afsluttes med en projektfremlæggelse over et relevant tema.
4. uddannelsesår
Det sidste uddannelsesår behandler avancerede temaer som:
- Terapeutisk intervention samt avanceret modelleringsteori
- Kommunikation med symptomet, sygdom og sundhed
- Psykopatalogi, psykofarmakologi og psykologiske perspektiveringer
- Healingsprocesser, tilgivelse, liv og død
- Psykologiske elementer i psykoterapien og evidensbaseret effektmåling
- Assesment og evidensbaseret psykoterapi
- Allergier, etik, NLP Psykoterapiens muligheder og begrænsninger
- Psykoterapiens historie og det terapeutiske rum, psykologiske og psykiatriske perspektiveringer
- Strukturelle beskrivelser af mennesket og afdækningsmønstre
- Afdækningsstrategier
4. uddannelsesår afsluttes også med en skriftlig eksamen, teori eksamen og en klinisk eksamen.
Uddannelsens rammer Den samlede uddannelse fra 1. - 4. uddannelsesår består af 22 moduler á 5 dages varighed i alt 110 undervisningsdage. Sammenlagt udgør uddannelsen 1200 timer.
Der er indlagt træningsterapi på nogle af modulerne, hvor du modtager supervision.
Udover deltagelse i de enkelte moduler er der krav om deltagelse i færdighedstræning, selverfaring, klinisk erfaring samt ekstern supervision. Kriterier for disse aktiviteter justeres løbende og kan rekvireres på Dansk NLP Institut A/S.
De studerende vil løbende blive evalueret og understøttet i læreprocessen.
|